Friskoleloven § 20b
Lov om friskoler og private grundskoler m.v..
Kapitel 4. Tilskud
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 20b
Undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler, der modtager statstilskud efter denne lov, overholder lovens bestemmelser om skolernes økonomisk-administrative forhold, herunder betingelserne for statstilskuddene.
Stk 2. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne, herunder ved skolebesøg, om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 8 og 9 , til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeriet kan endvidere indkalde oplysninger fra det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3 , og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk 3. Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skoles overholdelse af kravet i § 5, stk. 2 , beslutte, at Undervisningsministeriet deltager som observatør ved skolens bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Undervisningsministeriet kan udpege en observatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne. § 9 g, stk. 3 , finder tilsvarende anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her