Forsikringsvirksomhedsloven § 27
Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed).
Lov nr. 718 af 13. juni 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 461 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit II Tilladelse, eneret, virksomhedsområde og udenlandske forsikringsselskaber
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Tilladelse, eneret m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 27
Adskillelse mellem livsforsikringsvirksomhed og anden virksomhed
Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, kan dog ved tilladelse udøve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 1. Endvidere kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab.
Stk 2. Forsikringsselskaber, der efter § 19, stk. 2 , har tilladelse til at udøve både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed i samme selskab, skal sikre særskilt forvaltning, således at der sker en adskillelse af livsforsikringsvirksomheden og skadesforsikringsvirksomheden. De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra livsforsikring skal komme forsikringstagerne til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
Stk 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed i samme selskab, herunder regler for den særskilte forvaltning, jf. stk. 2 , og indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets tilsyn med forsikringsselskaberne.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her