Forsikringsvirksomhedsloven § 250
Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed).
Lov nr. 718 af 13. juni 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 461 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit VIII Særlige regler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 21. Forsikringsselskaber med særlige regler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 250
Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber
Ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der
1) direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer, eventuelt i fællesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer,
2) er etableret som følge af en overenskomstmæssig aftale og
3) ifølge vedtægterne ikke udbetaler udbytte til ejerne.
Stk 2. Af selskabets vedtægter skal ud over det i stk. 1, nr. 3 , nævnte fremgå,
1) at selskabet er et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab,
2) hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, når der ikke længere er forsikringsmæssige krav mod selskabet, og
3) at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål.
Stk 3. Afståelse af aktier i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1 , nævnte kreds eller ændring af selskabets vedtægter vedrørende de i stk. 1, nr. 3 , og stk. 2 nævnte forhold kan ikke ske uden Finanstilsynets godkendelse. Finanstilsynets godkendelse kan alene meddeles, såfremt afståelsen eller vedtægtsændringen skønnes at være i de forsikredes interesse.
Stk 4. Overdrager selskabet sin forsikringsbestand, skal selskabet anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede. I tilfælde af overdragelse af en bestemt del af forsikringsbestanden er det alene den forholdsmæssige andel af den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, der skal anvendes til fordel for de forsikrede.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her