Forretningsorden for Folketinget § 51
Forretningsorden for Folketinget.
Bekendtgørelse nr. 9299 af 4. marts 2026Som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer af 23. november 1954, 29. april 1959, 29. maj 1964, 16. december 1965, 31. marts 1966, 13. juni 1969, 28. maj 1971, 10. marts 1972, 8. september 1972, 8. juni 1973, 16. maj 1974, 28. maj 1976, 2. juni 1978, 10. februar 1981, 1. juni 1981, 24. januar 1986, 17. december 1986, 18. december 1987, 12. maj 1989, 22. april 1994, 20. februar 1997, 27. maj 1997, 29. januar 1998, 25. maj 1999 (henholdsvis B 136 og B 141), 16. maj 2000, 24. april 2001, 21. februar 2002, 19. december 2003, 16. december 2004, 17. juni 2005, 31. maj 2006, 1. juni 2007, 26. marts 2009, 19. maj 2011, 19. december 2012, 28. juni 2013, 2. december 2014, 19. maj 2015, 26. august 2015, 22. oktober 2015, 13. december 2016, 4. juni 2018, 20. december 2018, 12. september 2019, 23. februar 2021, 13. april 2021, 19. maj 2022, 13. december 2022, 22. december 2022, 4. juni 2024 (henholdsvis B 209 og B 210) og 3. april 2025.
Kapitel XVII. Folketingets administration og institutioner under Folketinget
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 51
Forslag til Folketingets budget, hvori indgår de fra Statsrevisorerne, rigsrevisor, Folketingets Ombudsmand og Nordisk Råds danske delegation modtagne budgetforslag, der i fornødent omfang skal redegøre for de ønskede personalemæssige rammer, behandles af Præsidiet, som senest 10. maj afgiver indstilling til Udvalget for Forretningsordenen, der senest 31. maj afslutter behandlingen af budgetforslagets størrelse og sammensætning. Det af Udvalget for Forretningsordenen vedtagne budgetforslag tilstilles statsministeren til brug ved udarbejdelsen af forslag til finanslov for det kommende finansår med indstilling om, at det samlede beløb vedrørende Folketinget optages i finanslovforslagets tekst, medens sammensætningen af budgettet optages i finanslovforslagets anmærkninger.
Stk 2. På tilsvarende måde behandles forslag til tillægsbevilling for Folketinget, hvori indgår de fra Statsrevisorerne, rigsrevisor, Folketingets Ombudsmand og Nordisk Råds danske delegation modtagne bidrag, i Præsidiet, som afgiver indstilling til Udvalget for Forretningsordenen, der afslutter behandlingen så betids, at optagelse i forslag til lov om tillægsbevilling for det pågældende finansår kan finde sted.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her