Forbrugeraftaleloven § 7
Lov om forbrugeraftaler.
Lov nr. 1457 af 17. december 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 28. september 2025, som ændret ved lov nr. 558 af 27. maj 2025 og lov nr. 723 af 20. juni 2025Kapitel 3. Oplysningspligt
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Oplysningspligtens område
Den erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren oplysninger i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at de oplysningskrav, der følger af dette kapitel, er opfyldt.
Stk 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke ved aftaler
1) om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres fysisk til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads af en erhvervsdrivende, der ofte og regelmæssigt betjener faste ruter,
2) om stiftelse eller overdragelse af rettigheder over fast ejendom med undtagelse af fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser eller af fjernsalgsaftaler vedrørende udlejning af fast ejendom,
3) om opførelse af bygning,
4) som er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om forbrugeraftaler om brugsret til logi på timesharebasis , længerevarende ferieprodukter m.v.,
5) om pakkerejser, jf. § 3 i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer ,
6) om spil, hvor der for deltagelse betales en pengeindsats, eller
7) hvor varen og købesummen udveksles samtidig med indgåelse af en aftale uden for den erhvervsdrivendes forretningssted, hvis købesummen ikke overstiger 350 kr.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her