Forbrugeraftaleloven § 13

Lov om forbrugeraftaler.

Lov nr. 1457 af 17. december 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 28. september 2025, som ændret ved lov nr. 558 af 27. maj 2025 og lov nr. 723 af 20. juni 2025

Kapitel 3. Oplysningspligt

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved aftaler indgået ved fjernsalg skal den erhvervsdrivende inden for rimelig tid efter aftaleindgåelsen og senest ved levering af varen, eller før leveringen af tjenesteydelsen påbegyndes, give forbrugeren en bekræftelse af aftalen på et varigt medium.

Stk 2. En bekræftelse af aftalen som nævnt i stk. 1

skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1 , medmindre den erhvervsdrivende allerede har givet oplysningerne på et varigt medium. Ved aftaler om levering mod betaling af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, skal den erhvervsdrivende endvidere udlevere en bekræftelse af forbrugerens eventuelle udtrykkelige samtykke til og anerkendelse af, at denne mister sin fortrydelsesret, når udførelsen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, jf. § 18, stk. 2, nr. 13, litra b .

Stk 3. Hvis en forbruger ønsker, at udførelsen af tjenesteydelser mod betaling skal påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, skal den erhvervsdrivende kræve, at forbrugeren fremsætter en udtrykkelig anmodning herom, og anmode forbrugeren om at anerkende, at når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende, har forbrugeren ikke længere nogen fortrydelsesret.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her