Fondsbeskatningsloven § 2

Lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven).

Lov nr. 145 af 19. marts 1986, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 21. februar 2025, som ændret ved lov nr. 729 af 1. september 2026

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og foreninger m.v. gældende regler.

Stk 2. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller en forening enten overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 1-2 a

og 3 a-6 , til beskatning efter denne lov eller overgår fra beskatning efter denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a , 2 h og 3 a-5 b , får overgangen først virkning for skattepligt efter denne lov eller selskabsskatteloven fra udløbet af det pågældende indkomstår. En ændring, hvorefter skattepligt skal pålægges efter andre regler i denne lov end hidtil, får ligeledes først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. Selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2 , finder tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Ved ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2 , tilsvarende anvendelse. Selskabsskattelovens § 5 D finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre aktiver og passiver. § 22 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk 3. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller forening overgår fra beskatning efter reglerne i denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3

, finder selskabsskattelovens § 5 A tilsvarende anvendelse.

Stk 4. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller forening overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3

, til beskatning efter reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1 , tilsvarende anvendelse. § 22 og selskabsskattelovens § 5 D finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk 5. Ved indtræden eller ophør af skattepligt som følge af, at ledelsens sæde flyttes, finder de for selskaber og foreninger m.v. gældende bestemmelser om indgangsværdier og ophørsbeskatning tilsvarende anvendelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her