Folketingsvalgloven § 119e
Lov om valg til folketinget.
Lov nr. 271 af 13. maj 1987, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 11. september 2026Afsnit II Vederlag og pension m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 14 a. Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 119e
Eftervederlag
Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, modtager eftervederlag. Eftervederlaget svarer til vederlag efter § 119 a .
Stk 2. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, og hvis medlemskab ophører i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller medlemmets tilbagevenden, modtager eftervederlag, jf. stk. 1, 2. pkt. , når orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.
Stk 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage eftervederlaget efter stk. 1 og 2 .
Stk 4. Ved tiltræden af hvervet som folketingsmedlem optjenes 3 måneders eftervederlag, jf. dog stk. 2 . Der optjenes herefter 3 måneders eftervederlag for hvert sammenhængende hele medlemsår. Der kan maksimalt optjenes 12 måneders eftervederlag.
Stk 5. I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår ikke orlov bevilget af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5 , nævnte for den del af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage.
Stk 6. I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der ligger umiddelbart forud for folketingsperioden.
Stk 7. I eftervederlaget efter stk. 1 og 2 modregnes for medlemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 8 :
1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.
2) Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed.
3) Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.
4) Vederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester, regionsrådsformand eller rådmand.
5) Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat.
6) Løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5 .
7) Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5 .
8) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder.
9) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller 5 .
10) Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold og hvervene som folketingsmedlem, Folketingets formand og minister. Dette gælder dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3 og nr. 4, litra c-e , samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk 8. Stk. 7 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag, jf. § 6 a, stk. 1 og 2 , eller eftervederlag, jf. § 6 c i lov om vederlag og pension m.v. for ministre .
Stk 9. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om suspendering af eftervederlagsperioden, jf. stk. 4 , for et tidligere folketingsmedlem, der genindtræder som midlertidigt medlem af Folketinget, og regler om modregning efter stk. 7 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her