Folkeskoleloven § 25a

Lov om folkeskolen.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.
Lov nr. 509 af 30. juni 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 29. september 2026, som ændret ved lov nr. 1659 af 30. december 2024

Kapitel 3. Skolevæsenets ordning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 25a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Stk 2. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5

, 9 og 11 , og obligatoriske emner, jf. § 7 , kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. § 13, stk. 2 , og § 18, stk. 4 , kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.

Stk 3. I børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.

Stk 4. På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår.

Stk 5. Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1.

og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her