Folkeskoleloven § 11a

Lov om folkeskolen.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.
Lov nr. 509 af 30. juni 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 29. september 2026, som ændret ved lov nr. 1659 af 30. december 2024

Kapitel 2. Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 11a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

, mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2 , før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består eleven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5 . Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes en gang for den enkelte elev.

Stk 2. I børnehaveklasser omfattet af stk. 1

gennemføres tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres i februar, og den tredje sprogprøve gennemføres umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprøver.

Stk 3. Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden den næste sprogprøve.

Stk 4. Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk 5. For de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.

Stk 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1

, 2 og 4 , herunder om udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her