Fodlænkebekendtgørelsen § 13
Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol.
Bekendtgørelse nr. 871 af 25. juni 2018I medfør af § 78 g, stk. 2 , § 78 i, stk. 3 , § 78 j, stk. 2 og 3 , § 78 l, stk. 3 , § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2017, fastsættes efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren:
Kapitel 5. Vilkår m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 13
Aktivitetsskema
I forbindelse med at den elektroniske overvågning etableres på bopælen på indkvarteringsstedet, udarbejder kriminalforsorgsområdet i samarbejde med den dømte et aktivitetsskema. Af skemaet skal det fremgå, indenfor hvilke tidsrum udlændingen kan forlade bopælen på indkvarteringsstedet
1) i forbindelse med indtagelse af hvert af de tre daglige måltider, som serveres i indkvarteringsstedets cafeteria,
2) med henblik på at deltage i aktivering og undervisning i indkvarteringsstedet, eventuel behandling eller kontrolbesøg hos kriminalforsorgsområdet,
3) med henblik på at foretage personlige ærinder (4 timer ugentligt) og
4) med henblik på at deltage i aktiviteter af generel resocialiserende karakter (4 timer ugentligt).
Stk 2. I aktivitetsskemaet skal det endvidere fastsættes, at den dømte på dage, hvor den pågældende efter aktivitetsskemaet ikke i øvrigt har aktiviteter uden for sin bopæl på indkvarteringsstedet, kan opholde sig uden for bopælen. Dette kan i den første måned af afsoningen på bopælen på indkvarteringsstedet ske i 2 timer dagligt, i den 2. måned af afsoningen i 3 timer dagligt, i den 3. og 4. måned af afsoningen i 6 timer dagligt og i den 5. og senere måneder af afsoningen i 8 timer dagligt. Har den dømte flere end 2 aktivitetsfrie dage på en uge, kan den pågældende på de øvrige aktivitetsfrie dage opholde sig uden for bopælen i 2 timer.
Stk 3. I aktivitetsskemaet fastsættes tillige, i hvilket omfang den dømte efter 30 dages strafudståelse på bopælen har mulighed for at forlade sin bopæl hver anden uge i 16 timer fordelt over 2 aktivitetsfrie dage, dog således at højst 14 timer afvikles på samme dag. I de uger hvor en sådan mulighed udnyttes, træder den i stedet for muligheden for at forlade bopælen i det antal timer, der er fastsat for den pågældende uge efter stk. 2, 1. og 2. pkt.
Stk 4. Ophold uden for bopælen efter stk. 2 og 3 kan ske i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 22 og højst i 2 dage om ugen. Hvis den dømte har mere end 2 aktivitetsfrie dage om ugen, kan timerne dog fordeles på mere end 2 dage, men således at det samlede antal timer, hvor den dømte har tilladelse til ophold uden for bopælen, forbliver uændret. Tilladelse til ophold uden for bopælen efter stk. 2 og 3 kan ikke lægges sammen med en tilladelse givet efter stk. 1, nr. 3 og 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her