Fiskeriloven § 36d
Lov om fiskeri og fiskeopdræt.
Lov nr. 281 af 12. maj 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023, som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024Kapitel 7. Regulering af erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 36d
Uanset § 36 a, stk. 2 , kan ministeren tillade, at en deltager i et puljefiskeri efter ansøgning kan udtræde af puljefiskeriet før udløbet af den 13-måneders-periode, som tilladelsen er givet for, hvis
1) den pågældendes fartøj er overtaget af et dødsbo eller et konkursbo,
2) den pågældende på grund af sygdom ikke er i stand til at drive fiskeri eller
3) der foreligger andre særlige omstændigheder.
Stk 2. Tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles, hvis
1) de øvrige deltagere i puljefiskeriet giver samtykke til den ansøgte udtræden og
2) puljefiskeriet foretager en opgørelse og fordeling blandt deltagerne af rettigheder og forpligtelser pr. udtrædelsesdatoen, som kan godkendes af ministeren. I opgørelsen og fordelingen skal indgå eventuelle krav på reduktion af fangstrettigheder ifølge afgørelse efter § 36 b, stk. 1 . Som betingelse for godkendelse kan ministeren kræve sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed for krav som følge af afgørelse i en verserende, uafgjort straffesag om overtrædelse i puljefiskeriet.
Stk 3. Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 1 og 2 og om indsendelse af ansøgning om tilladelse efter stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her