Fehmern Bæltloven § 12
Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.
Lov nr. 285 af 15. april 2009, som ændret ved lov nr. 581 af 4. maj 2015§ 12
Transportministeren skal i stedlige nyhedsmedier offentliggøre byggelinjepålæg efter § 10 . Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Stk 2. Klage over pålæg af byggelinjer skal ske, senest 4 uger efter at meddelelsen er kommet frem til den pågældende.
Stk 3. Når fristen for klage er udløbet og der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, skal byggelinjepålægget tinglyses med angivelse af hjemmel.
Stk 4. Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke klageren for at efterkomme pålægget. Transportministeren kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk 5. Byggelinjepålægget skal fra offentliggørelsen respekteres af ejendommenes ejere og brugere og af panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår rettighederne er erhvervet.
Stk 6. Forinden byggearbejder iværksættes på en ejendom, hvorpå der er pålagt byggelinjer efter § 10 , skal bygherren indhente oplysning hos transportministeren om, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med byggelinjepålægget.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her