Bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen) kapitel 5
Bekendtgørelse om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 903 af 25. juni 2025I medfør af § 33, stk. 6 , § 33 a, stk. 6 , § 105, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, og § 776, 1.-3. pkt., i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, fastsættes:
Kapitel 5. Administrativ klageadgang
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 20
Afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, som – uanset at der ikke er truffet afgørelse om udelukkelse fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63 – indebærer, at den indsatte ikke har fællesskab med en eller flere indsatte, fordi det ikke er muligt at etablere fællesskab mellem den pågældende og andre indsatte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1 , kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk 2. Afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet om midlertidig begrænsning eller ophævelse af fællesskabet i ekstraordinære situationer efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1 , kan ligeledes påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk 3. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder. Fristen for klage over afgørelser omfattet af stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor den manglende mulighed for fællesskab ophører. Fristen for klage over afgørelser omfattet af stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor foranstaltningen ophører. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk 4. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her