Europa-Parlamentsvalgloven § 14

Lov om valg af danske medlemmer til europa-parlamentet.

Lov nr. 746 af 7. december 1988, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af 22. september 2025

Kapitel 4. Valglister og valgkort

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 14

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.

Stk 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1

eller 4 , finder reglerne om valglister i lov om valg til Folketinget tilsvarende anvendelse. For optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af §§ 3 a eller 3 b , gælder dog § 14 b . For tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller Grønland gælder uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde samme regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.

Stk 3. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 2

, og som ikke optages på valglisten efter stk. 2 , optages efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.

Stk 4. En person, der er optaget på valglisten efter stk. 2

eller 3 , skal slettes af valglisten, såfremt indenrigs- og sundhedsministeren modtager underretning om, at den pågældende er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

Stk 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2, 1. pkt.

, og disses indretning.

Stk 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om slettelse af valglisten efter stk. 4

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her