EU-opholdsbekendtgørelsen § 26
Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 965 af 18. juni 2025I medfør af § 2, stk. 4 og 5, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, og § 2, stk. 3, i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde , som ændret ved lov nr. 264 af 20. april 2004, fastsættes:
Kapitel 6. Opholdsdokumenter
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 26
Opholdskort til tredjelandsfamiliemedlemmer
Tredjelandsfamiliemedlemmer, der har ret til tidsbegrænset ophold efter denne bekendtgørelse, skal med henblik på myndighedernes konstatering af denne ret ansøge om et opholdskort senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. Tredjelandsstatsborgere med ret til ophold som familiemedlemmer til en arbejdssøgende unionsborger, jf. § 11 , skal dog ikke ansøge om et opholdskort.
Stk 2. Opholdskort efter stk. 1 bærer standardkoden »EU-familiemedlem Art 10 DIR 2004/38/EF« og indeholder betegnelsen »Opholdskort for familiemedlem til en unionsborger«. Kortet udstedes for 5 år fra udstedelsestidspunktet eller for varigheden af hovedpersonens påtænkte ophold, jf. dog stk. 3 .
Stk 3. Udstedelse af opholdskort som nævnt i stk. 2 forudsætter, at tredjelandsstatsborgeren til dokumentation for sin opholdsret som familiemedlem foreviser:
1) Gyldigt pas.
2) Registreringsbevis eller opholdskort for den person, den pågældende slutter sig til eller ledsager.
3) Dokumentation for, at der består den relevante familiemæssige tilknytning.
4) Hvis den pågældende er omfattet af et forsørgelseskrav som omhandlet i § 10, stk. 2 , § 12, stk. 2 , § 13, stk. 2 , eller § 14, stk. 2 , forevises bevis for, at hovedpersonen råder over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmets underhold, jf. § 34 , således at de pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde. For et familiemedlem, som er omfattet af forsørgelseskravet i § 13, stk. 2 , og som samtidig er omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 1 , 2 eller 6 , er det dog tilstrækkeligt, at hovedpersonen fremlægger en erklæring om at råde over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmets underhold.
5) Hvis den pågældende er omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 6 , forevises bevis for, at alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer den pågældende.
Stk 4. Hvis et familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, ændrer opholdsgrundlag, skal den pågældende ansøge om et nyt opholdskort.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her