Erhvervsvirksomhedsloven § 19l
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven).
Lov nr. 123 af 18. februar 1994, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 2. juli 2026, som ændret ved lov nr. 729 af 1. september 2026Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013 og har virkning for indkomståret 2013.
Kapitel 5 c. Medarbejdereje gennem erhvervelse af kapitalandele i deltagerselskabet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 19l
En ejer af et deltagerselskab skal fremsætte tilbud over for samtlige medarbejdere, jf. § 19 o, stk. 2 og 3 , i deltagerselskabet og dets eventuelle dattervirksomheder om, at en medarbejderejevirksomhed, som er stiftet af medarbejderne, helt eller delvis kan erhverve kapitalandele i deltagerselskabet. Acceptfristen for tilbuddet skal være minimum 10 uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.
Stk 2. Tilbuddet skal være ledsaget af en vurderingsberetning, jf. selskabslovens § 36, stk. 1 , og § 37 , der indeholder en erklæring om, at deltagerselskabet mindst har en værdi, der svarer til overdragelsessummen. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 4 uger før tilbuddets fremsættelse. Overskrides fristen, skal vurderingen foretages på ny.
Stk 3. Er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansat i, omfattet af en overenskomst, skal det centrale ledelsesorgan i deltagerselskabet senest 14 dage efter fremsættelsen af tilbuddet orientere lønmodtagerorganisationerne for hvert overenskomstområde om det fremsatte tilbud, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned. Er deltagerselskabet eller dets dattervirksomheder, som deltagerne er ansat i, omfattet af flere overenskomster på samme overenskomstområde, skal den mest repræsentative lønmodtagerorganisation på nationalt plan orienteres.
Stk 4. En medarbejderejevirksomhed kan stiftes, når medarbejderne har accepteret tilbuddet, jf. stk. 1 . Deltagerkredsen skal på stiftelsestidspunktet og på tidspunktet for registreringen eller anmeldelse af registreringen, jf. § 10 , bestå af mindst 5 medarbejdere og udgøres af mere end halvdelen af alle medarbejdere i deltagerselskabet og dets eventuelle dattervirksomheder. Grænseværdierne skal desuden være opfyldt på tidspunktet for overdragelse af kapitalandele i deltagerselskabet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her