Erhvervslejeloven § 46

Lov om leje af erhvervslokaler m.v..

Lov nr. 934 af 20. december 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 9. november 2022

Kapitel 9. Betaling for varme, køling og vand m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 46

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Forbrugsregnskabet skal udformes således, at det fremgår, hvor stor en del af den enkelte lejers samlede udgift, der vedrører varme og varmt vand, herunder udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, og køling, og hvor stor en del, der vedrører vand. For hver af de tre udgiftstyper skal det ligeledes fremgå, hvorledes lejerens andel af de samlede udgifter er beregnet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning, jf. § 49, stk. 1

, samt om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. § 49, stk. 3 . Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

Stk 2. Regnskabsperioden er fra 1. juni til 31. maj, jf. dog stk. 3

og 4 .

Stk 3. Udlejeren kan med 6 ugers varsel bestemme, at regnskabet fremover skal afsluttes på en anden dato. Regnskabsperioden ved overgang til et nyt regnskabsår må højst være 18 måneder.

Stk 4. For ejendomme, hvor leverancen af varme sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabsåret følge varmeforsyningsanlæggets regnskabsår eller aflæsningsperiode. Sker leverancen af køling fra et kollektivt anlæg til forsyning med køling, skal regnskabsåret dog følge regnskabsåret for det kollektive forsyningsanlæg.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her