Erhvervsfondsloven § 52

Lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondsloven).

Lov nr. 712 af 25. juni 2014, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 729 af 1. september 2026

Kapitel 7. Ledelse m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 52

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Afholdelse af møder i bestyrelsen

Bestyrelsen vælger selv sin formand og eventuelle næstformand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Stk 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer af bestyrelsen indkaldes.

Stk 3. Formanden eller en næstformand for bestyrelsen må ikke udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand eller næstformand. Formanden eller en næstformand kan dog, hvor der er særligt behov herfor, udføre kortvarige opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.

Stk 4. Fondens gensidigt bebyrdende aftaler med medlemmer af fondens ledelse, disses ægtefæller eller faste samlevere eller virksomheder, som de nævnte personer hver for sig eller tilsammen har bestemmende indflydelse over, skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder. Bestyrelsen skal påse, at gensidigt bebyrdende aftaler som nævnt i 1. pkt. er indgået på sædvanlige markedsvilkår. Gensidigt bebyrdende aftaler som nævnt i 1. pkt. skal være skriftlige og vedlægges bestyrelsesprotokollen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her