Erhvervsfondsloven § 108
Lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondsloven).
Lov nr. 712 af 25. juni 2014, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 729 af 1. september 2026Kapitel 12. Opløsning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 108
Valg af likvidator
Til at foretage likvidationen udpeger fondsmyndigheden efter indstilling fra bestyrelsen en eller flere likvidatorer, som træder i ledelsens sted. Denne lovs bestemmelser om ledelsen finder anvendelse på likvidator.
Stk 2. Likvidator udpeges indtil videre. Fondsmyndigheden kan til enhver tid afsætte likvidator og udpege en ny likvidator.
Stk 3. Bestyrelsen skal samtidig med beslutningen om, at fonden træder i likvidation, jf. § 107, stk. 1 , træffe beslutning om indstilling af likvidator. Likvidator skal indstilles til Erhvervsstyrelsen samtidig med registreringen eller anmeldelsen til registrering af beslutningen om likvidation, jf. § 109, stk. 1 .
Stk 4. Likvidationen kan påbegyndes, når likvidator er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 109, stk. 1 . I perioden fra beslutningen om frivillig opløsning, jf. § 107, stk. 1 , og til der er udpeget en likvidator, må den hidtidige ledelse alene foretage de dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for fonden, herunder dens formål og interesser, samt fondens kreditorer.
Stk 5. Likvidator må ikke have været medlem af ledelsen og skal være uafhængig i forhold til fondens formål og aktiviteter. En person kan ikke udpeges som likvidator, hvis
1) der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål,
2) den pågældende er underlagt instruktion af tidligere eller nuværende medlemmer af ledelsen eller
3) den pågældende har ydet rådgivning til fonden i 5 år forud for bestyrelsens beslutning om likvidation bortset fra rådgivning om fondens likvidation.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her