Erhvervsfondsloven § 103
Lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondsloven).
Lov nr. 712 af 25. juni 2014, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 729 af 1. september 2026Kapitel 11. Fusion
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 103
Anmeldelse af fusion og indsendelse af dokumenter
Bestyrelsens beslutning om fusion efter § 99 skal anmeldes til registrering, jf. § 12, stk. 1 , jf. dog stk. 4 .
Stk 2. Til anmeldelsen skal fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber vedlægges
1) dokumentation for beslutningen om fusion, jf. § 99, stk. 2 og 4 ,
2) fælles fusionsredegørelse, jf. § 100 ,
3) eventuel mellembalance, jf. § 101 ,
4) vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 102 , og
5) dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen foretages vedtægtsændringer i fonden.
Stk 3. Anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuelle konsekvensændringer i de registrerede oplysninger om fonden for det tilfælde, at fusionen tillades af fondsmyndigheden efter § 104 .
Stk 4. Bestyrelsens beslutning om fusion skal anmeldes til registrering senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår. Overskrides denne frist mister beslutningen om fusionen sin gyldighed.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her