Erhvervsfondsloven § 102
Lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondsloven).
Lov nr. 712 af 25. juni 2014, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 729 af 1. september 2026Kapitel 11. Fusion
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 102
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
For fonden og hvert af de i fusionen deltagende datterselskaber udarbejder en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig erklæring om, hvorvidt kreditorerne i fonden og det enkelte datterselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til fondens og det enkelte datterselskabs nuværende situation.
Stk 2. Vurderingsmændene udpeges efter § 33, stk. 2 . Hvis fondens bestyrelse og det centrale ledelsesorgan i de deltagende datterselskaber ønsker at benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter ledelsesorganernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor den fortsættende fond har sit hjemsted. § 33 finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende juridiske personer.
Stk 3. Det er en betingelse for fondsmyndighedens tilladelse til fusionen, at erklæringen efter stk. 1 positivt udtaler, at kreditorerne i alle de deltagende juridiske personer må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til fondens og det enkelte datterselskabs nuværende situation.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her