Energioplysningsbekendtgørelsen kapitel 2
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v..
Bekendtgørelse nr. 1168 af 2. oktober 2025I medfør af § 7 b , § 14, stk. 2 , og § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, § 2 a , § 23 d, stk. 3 , § 23 p, stk. 1, 2. pkt. , § 28 a, stk. 3 , og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, § 1 a , § 4 a, 2. pkt. , § 6 a, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3 , og § 9, stk. 2, i lov om fjernkøling , jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts 2023, som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, og § 2 a , § 6, stk. 3 , § 19 , § 21 a, stk. 1 og 2 , og § 22, stk. 2, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion , jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 840 af 25. juni 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :
Kapitel 2. Information om gasforbrug, fakturering m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Distributionsselskaber og gasleverandører skal for hver deres ydelse sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt. Faktureringen kan foretages samlet eller hver for sig efter de til enhver tid gældende regler herfor.
Stk 2. Distributionsselskaber og gasleverandøren kan indføre et system, hvor slutkunder, der ikke har fjernaflæste afregningsmålere, selv foretager aflæsning af måleren og underretter om aflæsningerne fra deres måler til gasdistributionsselskabet. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om aflæsning af afregningsmåleren for det årlige forbrug, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst.
Stk 3. Følgende oplysninger skal gives i eller sammen med fakturaen på en klar og letforståelig måde:
1) De faktiske aktuelle priser og slutkundens seneste års energiforbrug, i det omfang oplysningerne om det seneste års energiforbrug haves.
2) En sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i det omfang oplysningerne om denne periodes energiforbrug haves.
3) Kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, en sammenlignende slutkundeprofil for samme brugerkategori og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.
Stk 4. Distributionsselskabet og gasleverandøren sikrer, at slutkunden får mulighed for at vælge elektroniske oplysninger, jf. stk. 1 og 3 , og at de på anmodning får en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan fakturaen er fremkommet, navnlig hvis den ikke er baseret på faktisk forbrug.
Stk 5. Oplysningerne om mulighed for at forbedre energieffektiviteten, jf. stk. 3, nr. 3 , skal endvidere fremgå af eller sammen med kontrakter eller anden kommunikation med slutkunden, i det omfang det er muligt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her