Elforsyningsloven § 69

Lov om elforsyning.

Lov nr. 375 af 2. juni 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 16. juni 2026, som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 704 af 8. juni 2018, lov nr. 1677 af 30. december 2024, lov nr. 762 af 8. september 2026 og lov nr. 866 af 7. oktober 2026

Reglerne i kapitel 17

kan uanset stk. 1, 1. pkt. , anvendes ved videresalg af brugte varer m.v., der er leveret til virksomheden inden den 1. juli 1994, såfremt virksomheden kan fremlægge dokumentation for den enkelte vares indkøbspris og kan godtgøre, at der ikke i forbindelse med købet er betalt afgift af den pågældende vare, eller at afgift af varen ikke kan medregnes til den indgående afgift.

Kapitel 10. Priser og betingelser for elektricitet

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 69

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder på detailmarkedet

Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Forsyningstilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital.

Stk 2. En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Den årlige indtægtsramme fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. dog stk. 7

.

Stk 3. En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5

, og en række beløbsmæssige justeringer efter stk. 4 , som ligeledes indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5 .

Stk 4. Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen:

  1. 1) Fradrag som følge af effektiviseringskrav og bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 4. pkt.

  2. 2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab.

  3. 3) Justeringer i forbindelse med netvirksomhedernes leveringskvalitet og justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1

    . og 2. pkt.

Stk 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indtægtsrammen og de elementer, som indgår heri. Der fastsættes bl.a. regler om følgende:

  1. 1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder indtægter og omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

  2. 2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen.

  3. 3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser.

  4. 4) Fastsættelse og justering af det fremadrettede forrentningsgrundlag, herunder ved modregning af beløb fra modtagne tilslutningsbidrag, som er ført som passiver på netvirksomhedernes regnskabsmæssige balance med henblik på periodiseret indtægtsførelse.

  5. 5) Beregning af driftsmæssige afskrivninger.

  6. 6) Fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking.

  7. 7) Netvirksomheders leveringskvalitet og justeringer af netvirksomheders indtægtsrammer i forbindelse hermed.

  8. 8) Indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser.

  9. 9) Indregning af omkostninger til nettab.

  10. 10) Indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats.

  11. 11) Indregning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1

    . og 2. pkt .

  12. 12) Fusioner og spaltningers påvirkning på indtægtsrammen.

Stk 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om opgørelse og afvikling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter og i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser.

Stk 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den 5-årige reguleringsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt

., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer.

Stk 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet for netvirksomhedens regning kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller elementer, som indgår heri, og til brug for vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her