Elforsyningsloven § 24
Lov om elforsyning.
Lov nr. 375 af 2. juni 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 16. juni 2026, som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 704 af 8. juni 2018, lov nr. 1677 af 30. december 2024, lov nr. 762 af 8. september 2026 og lov nr. 866 af 7. oktober 2026Reglerne i kapitel 17 kan uanset stk. 1, 1. pkt. , anvendes ved videresalg af brugte varer m.v., der er leveret til virksomheden inden den 1. juli 1994, såfremt virksomheden kan fremlægge dokumentation for den enkelte vares indkøbspris og kan godtgøre, at der ikke i forbindelse med købet er betalt afgift af den pågældende vare, eller at afgift af varen ikke kan medregnes til den indgående afgift.
Kapitel 4. Elforsyningsnet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 24
Adgang til det kollektive elforsyningsnet
Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling, jf. dog regler fastsat i medfør af stk. 4 .
Stk 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige tilknyttede eller associerede virksomheder eller virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere.
Stk 3. Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet.
Stk 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kollektive elforsyningsvirksomheders prioritering af anmodninger om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet, herunder om netvenlighed og om ansøgeres oplysninger og dokumentation til brug for administrationen af prioriteringen, og om disponering af tildelt kapacitet i det kollektive elforsyningsnet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om afslag på anmodninger om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.
Stk 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder, der meddeler afslag på anmodning om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet, skal give oplysninger om foranstaltninger, der vil kunne forbedre et projekts muligheder for at opnå nettilslutning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder kan betinge afgivelsen af sådanne oplysninger af betaling af et gebyr til dækning af rimelige omkostninger.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her