Eksamensbekendtgørelsen § 44

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2025

I medfør af § 34, stk. 2

, og stk. 4, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, § 22, stk. 1 og 2 , og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, § 21, stk. 2 , § 30, stk. 2 , og § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne , jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, § 2, stk. 9-12 , og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, § 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet , fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, og 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:

Kapitel 11. Klager- og dispensationsadgang

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 44

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ankenævn

Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for uddannelsesinstitutionens afgørelse og den studerendes klage. Nævnets afgørelse skal meddeles til institutionen og klager, senest 2 måneder efter at klagen er indgivet. Juli måned indgår ikke i beregningen.

Stk 2. Ankenævnets afgørelse, kan gå ud på

  1. 1) tilbud om ny bedømmelse af en skriftlig opgave (ombedømmelse),

  2. 2) tilbud om ny eksamen (omprøve),

  3. 3) at klageren ikke får medhold i klagen, eller

  4. 4) en kombination af 1-3, hvis eksamen omfatter en skriftlig opgavebesvarelse med mundtligt forsvar.

Stk 3. Faglige spørgsmål ved ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Stk 4. Retlige spørgsmål ved ankenævnets afgørelse kan indbringes for institutionen, som træffer afgørelse. Klagen skal indgives til institutionen, senest 2 uger efter den studerende har modtaget afgørelsen fra institutionen.

Stk 5. Institutionens afgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter § 48

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her