Eksamensbekendtgørelsen § 15
Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
Bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2025I medfør af § 34, stk. 2 , og stk. 4, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, § 22, stk. 1 og 2 , og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, § 21, stk. 2 , § 30, stk. 2 , og § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne , jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, § 2, stk. 9-12 , og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, § 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet , fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, og 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:
Kapitel 4. Tilrettelæggelse af eksamen eller prøver
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 15
En uddannelse skal mindst indeholde følgende 3 eksamener, jf. dog stk. 2 :
1) 1 intern eller ekstern eksamen, der ligger inden udgangen af andet semester, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for førsteårsprøven, jf. § 31 .
2) 1 intern eller ekstern eksamen, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik, jf. dog stk. 3 , og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken.
3) 1 ekstern eksamen i det afsluttende eksamensprojekt eller bachelorprojektet, som sammen med eksamen efter praktikken og uddannelsens øvrige eksamen skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Eksamen består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Eksamen kan først finde sted efter, at afsluttende eksamen i praktikken og uddannelsens øvrige eksamener er bestået.
Stk 2. Eksamen i stk. 1, nr. 1 , indgår ikke i professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse.
Stk 3. I professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse, omfatter eksamen i stk. 1, nr. 2 , alene den del af praktikken, der indgår i uddannelsens overbygningsdel.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her