Ejerregistreringsbekendtgørelsen § 47

Bekendtgørelse om registrering af og adgang til oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 987 af 30. juni 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 659 af 12. juli 2026

I medfør af § 12, stk. 1 og 2

, § 55, stk. 3 , § 56, stk. 2, 3. pkt. , § 57 a, stk. 6 , § 58 a, stk. 9 , og § 367, stk. 4, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025, § 15 f og § 23, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts 2025, § 21 a, stk. 8, i lov om erhvervsdrivende fonde , jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, § 17 a, stk. 9, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. juli 2019, § 14 a, stk. 9, i lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 1. juli 2019, § 1 a, stk. 8, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper , jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 1. juli 2019, § 81 b, stk. 8 , § 85 b, stk. 8 , og § 336 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 9. juni 2025, § 35 i lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) , jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, § 111, stk. 8, i lov om firmapensionskasser , jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024, § 136 a, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, § 14 a, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, § 11 a, stk. 3 , § 18 a, stk. 4 , § 18 b, stk. 2 , og § 18 d, stk. 2, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister , jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025, § 4, stk. 8 , og § 52, stk. 8, i lov om fonde og visse foreninger , jf. lovbekendtgørelse nr. 2020 af 11. december 2020, og § 46 a, stk. 9, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024, fastsættes og fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 18. Fælles bestemmelser om registrering, adgang og offentliggørelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 47

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Følgende forpligtede enheder i EU-/EØS-lande har adgang til oplysninger om reelle ejere, når de gennemfører kundekendskabsprocedurer efter regler fastsat i national lov, der gennemfører kapitel II i direktiv (EU) 2015/849:

  1. 1) Kreditinstitutter.

  2. 2) Finansieringsinstitutter.

  3. 3) Følgende fysiske eller juridiske personer under udøvelsen af deres erhverv:

    1. a) Revisorer, eksterne regnskabssagkyndige og skatterådgivere, og enhver anden person, der forpligter sig til at yde, enten direkte eller ved hjælp af andre personer, som denne anden person har tilknytning til, materiel hjælp, bistand eller rådgivning om skatteanliggender som vigtigste forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed.

    2. b) Notarer og andre selvstændige retlige aktører, når de på deres klients vegne og for dennes regning deltager i en hvilken som helst finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom eller bistår ved planlægningen eller udførelsen af transaktioner for deres klient.

    3. c) Udbydere af tjenester til truster eller selskaber, der ikke er omfattet af litra a) eller b).

    4. d) Ejendomsmæglere, herunder når de optræder som mellemmænd i forbindelse med udlejning af fast ejendom eller som køberrådgiver, samt ansatte i ejendomsmæglerkædens hovedkontor, der bistår med kundekendskabsprocedurer.

    5. e) Andre personer, der handler med varer, hvis der betales med eller modtages kontantbeløb på mindst 10.000 euro, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.

    6. f) Udbydere af spiltjenester.

    7. g) Udbydere af valutaveksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer.

    8. h) Udbydere af virtuelle tegnebøger.

    9. i) Personer, som handler med eller formidler handel med kunstværker, herunder når dette foretages af kunstgallerier og auktionshuse.

    10. j) Personer, som opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, herunder når dette foretages af freeports.

Stk 2. Virksomheder omfattet af den finansielle lovgivning har adgang til oplysninger om reelle ejere.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her