Ejendomsvurderingsloven § 41

Ejendomsvurderingsloven.

Lov nr. 654 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023, som ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 594 af 4. juni 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 96 af 4. februar 2025, lov nr. 562 af 27. maj 2025, lov nr. 1779 af 29. december 2025 og lov nr. 615 af 30. juni 2026

Kapitel 9. Fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 41

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1

, og stk. 5 , anses for indtruffet på det tidspunkt, hvorfra den pågældende begivenhed er registreret som gældende i matriklen eller er noteret i tingbogen. Ved ændring af grundarealet ved ekspropriation eller jordfordeling anses ændringen dog for indtrådt, når der er foretaget en tidlig udstilling af de matrikulære ændringer. 2. pkt. finder anvendelse for almindelige vurderinger og omvurderinger efter §§ 5 eller 6 , der foretages fra og med vurderingsterminen den 1. marts 2021. For så vidt angår vurderinger, hvor vurderingsterminen er før den 1. januar 2025, forudsætter 3. pkt. dog, at alle, der er berettigede til at klage over vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2 , accepterer dette. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1 , anses tillige for indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelserne for at undtage ejendommen fra ansættelse af grundværdi ikke længere er opfyldt. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 2 , anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelserne for en samlet vurdering indtræder, er ændret eller ikke længere er opfyldt.

Stk 2. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 3-5

, anses for indtruffet på det tidspunkt, fra hvilket den pågældende begivenhed registreres som gældende hos rette offentlige myndighed. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 6 , anses for indtruffet 1 år efter det tidspunkt, hvor der er meddelt godkendelse af et vejprojekt, medmindre andet dokumenteres.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her