Ejendomsskatteloven § 57
Ejendomsskattelov.
Kapitel 8. Låneordninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 57
Det er en betingelse for tildeling af lån efter § 53, stk. 1 , at told- og skatteforvaltningen til sikkerhed for tilbagebetaling af lån inklusive påløbne renter, jf. § 61 , skal have pant i hele eller en andel af ejendommen via et skadesløsbrev eller ejerpantebrev, jf. dog stk. 5 og § 55, stk. 4 . Told- og skatteforvaltningen skal senest tinglyse skadesløsbrevet, når lånet inklusive påløbne renter overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), som ikke er sikret ved pant. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 . Told- og skatteforvaltningen afholder udgiften til tinglysningsafgift for tinglysning af skadesløsbreve, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 .
Stk 2. Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal senest på stiftelsestidspunktet, jf. § 55 , have friværdi inden for den seneste offentligt ansatte ejendomsværdi. I tilfælde, hvor skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel af ejendommen, skal det have sikkerhed inden for ejerens forholdsmæssige del af ejendomsværdien. Kan låntager dokumentere en faktisk friværdi som følge af afdrag på et almindeligt pantebrev, skal told- og skatteforvaltningen inddrage de dokumenterede afdrag ved opgørelsen af friværdien.
Stk 3. Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal mindst udgøre hele indkomstårets opgjorte grundskyld for den ejer, der optager lån efter § 53, stk. 1 .
Stk 4. Lån ydet af told- og skatteforvaltningen efter § 53, stk. 1 , og som sikres med pant i et skadesløsbrev eller underpant i et ejerpantebrev, ydes, indtil lånebeløbet inklusive allerede påløbne renter, jf. § 61 , udgør 95 pct. af skadesløsbrevet eller ejerpantebrevets ramme.
Stk 5. Ved ejerens død tinglyses ikke sikkerhed for lån, som endnu ikke er sikret ved pant, jf. stk. 1 .
Stk 6. Er der tinglyst et pantsætningsforbud på den valgte ejendom, jf. § 53, stk. 3, 2. pkt. , ydes der ikke lån efter § 53, stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her