Ejendomsskatteloven § 47
Ejendomsskattelov.
Kapitel 8. Låneordninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 47
Opgørelse af stigninger i ejendomsværdiskat
Der ydes et lån, jf. § 46 , til stigninger i ejendomsværdiskat til fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 3 .
Stk 2. Til brug for opgørelsen af det samlede årlige lån, jf. § 46 , som opgøres samlet efter § 51 , opgøres på helårsniveau for indkomståret et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. dog § 52 . Forskelsbeløbet beregnes som den opgjorte ejendomsværdiskat for det indeværende indkomstår med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat af samme ejendom for indkomståret 2024, som er sammenligningsåret for ejendomsværdiskat, jf. dog § 48 . Lånet opgøres første gang for indkomståret 2026. For ejendomme, som har fået ansat et sammenligningsår efter § 48 , opgøres lånet dog for første gang i indkomståret efter sammenligningsåret.
Stk 3. For ejendomme omfattet af rabat i grundskyld, jf. § 38 , fratrækkes forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. stk. 2 , forskelsbeløbet opgjort for rabat i grundskyld, jf. § 39, stk. 1 , hvis dette forskelsbeløb er negativt.
Stk 4. Er ejeren af en ejendom ikke pålagt ejendomsværdiskat for sammenligningsåret for ejendomsværdiskat, jf. § 15, stk. 2 , fordi ejendommen er udlejet helt eller på anden måde ikke kan tjene til bolig for ejeren, opgøres der et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat som nævnt i stk. 2 , som om ejeren af ejendommen er pålagt ejendomsværdiskat for hele sammenligningsåret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her