EGTS-loven kapitel 2
Lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).
Lov nr. 309 af 30. april 2008, jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 14. april 2016Kapitel 2. Ansøgning om deltagelse i en EGTS m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
En EGTS kan bestå af medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, offentligretlige organer og af sammenslutninger af disse.
Stk 2. Erhvervsstyrelsen kan godkende, at nationale, regionale og lokale myndigheder samt offentligretlige organer fra tredjelande og oversøiske territorier kan deltage i en EGTS med hjemsted i Danmark.
Stk 3. En EGTS handler inden for rammerne af de opgaver, som den har fået overdraget, og som kun omfatter lettelse og fremme af det territoriale samarbejde med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed, og som fastlægges af medlemmerne med udgangspunkt i, at de alle ligger inden for rammerne af den kompetence, som det enkelte medlem har i henhold til national lovgivning.
Stk 4. Uden finansielt bidrag fra Det Europæiske Fællesskab kan de opgaver, der tillægges en EGTS, kun omfatte de typer af samarbejde, der er opført i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde.
Stk 5. En EGTS, hvor et eller flere medlemmer har begrænset ansvar, jf. artikel 12, stk. 2, i forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), kan kun registreres med hjemsted i Danmark, hvis der tegnes passende forsikringer eller stilles en garanti fra en bank eller et finansieringsinstitut, eller hvis EGTS’en er omfattet af en garanti fra en offentlig myndighed eller staten til dækning af de risici, der er forbundet med de aktiviteter, der udføres af EGTS’en.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her