Dyrevelfærdsloven § 46

Lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven).

træder i kraft den 1. januar 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1717 af 30/11 2020
Lov nr. 133 af 25. februar 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 30. juni 2025, som ændret ved lov nr. 559 af 27. maj 2025

Kapitel 15. Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 46

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ejere af dyrehold, virksomheder og andre, der udfører opgaver i forbindelse med behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet, og vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.

Stk 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol medtage dokumenter, herunder udskrift af elektroniske data eller kopier heraf, og medtage hele dyr eller udtage prøver fra levende og døde dyr mod kvittering. Skønnes det nødvendigt for at undersøge, om der foreligger en overtrædelse af regler i denne lov eller regler, som er fastsat i medfør af loven, eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov, kan tilsynsmyndigheden foranledige et dyr aflivet med henblik på at udtage prøver af dette.

Stk 3. Personer, hvis dyr er blevet aflivet i medfør af stk. 2, 2. pkt.

, har krav på erstatning for den skade, der er blevet tilføjet, hvis der ikke efterfølgende rejses påtale, påtale opgives eller tiltalte frifindes. Erstatning ydes for økonomisk skade. Erstatning kan nedsættes eller nægtes, hvis den pågældende selv har givet anledning til foranstaltningerne.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her