Drikkevandsbekendtgørelsen § 3

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Bekendtgørelse nr. 1272 af 31. oktober 2025

I medfør af § 5

, § 8 , § 8 a , § 9 a , § 52 c, stk. 2 og 4 , § 56 , § 56 e , § 57, stk. 2 , § 58, stk. 3 og 4 , § 59, stk. 1 og 3 , § 59 b, stk. 2 og 3 , § 60, stk. 2 , § 62 a , § 69 a , § 71 a og § 84, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024, fastsættes:

Kapitel 1. Anvendelsesområde, definitioner og undtagelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Definitioner

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

  1. 1) Behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand: Kemikalier og filtre, der anvendes til vandbehandling.

  2. 2) Drikkevand:

    1. a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib,

    2. b) alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, og

    3. c) alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

  3. 3) Fare: En biologisk, kemisk, fysisk eller radiologisk agens i vand eller et andet aspekt af vandtilstanden, som potentielt kan skade menneskers sundhed.

  4. 4) Forbrugerens fordelingsnet: Rør fittings og anordninger, som er installeret mellem vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand i både private og offentlige ejendomme og vandforsyningens distributionsnet.

  5. 5) Fødevarevirksomhed: En fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning 178/2002/EF.

  6. 6) Jupiter-databasen: Den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter).

  7. 7) Kommerciel eller offentlig aktivitet: Institutioner, hospitaler, restauranter, hoteller, forlystelsesetablissementer m.v.

  8. 8) Leder af en fødevarevirksomhed: En leder af en fødevarevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 3, i forordning 178/2002/EF.

  9. 9) Vandforsyning: En enhed, der leverer drikkevand.

  10. 10) Vandforsyningsloven: Lov om vandforsyning m.v.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her