Drikkevandsbekendtgørelsen § 25

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Bekendtgørelse nr. 1272 af 31. oktober 2025

I medfør af § 5

, § 8 , § 8 a , § 9 a , § 52 c, stk. 2 og 4 , § 56 , § 56 e , § 57, stk. 2 , § 58, stk. 3 og 4 , § 59, stk. 1 og 3 , § 59 b, stk. 2 og 3 , § 60, stk. 2 , § 62 a , § 69 a , § 71 a og § 84, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024, fastsættes:

Kapitel 8. Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet og dispensationer

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 25

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Opfylder drikkevandet ikke de kvalitetskrav eller krav til indikatorparametre, som er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, og skyldes overskridelsen ikke forbrugerens fordelingsnet, skal tilsynsmyndigheden iværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, herunder om nødvendigt meddele påbud i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 62

samt at kræve, at vandforsyningen foretager risikovurdering og risikostyring af forsyningssystemet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalitetssikring af vandforsyningssystemer, jf. dog stk. 3 .

Stk 2. Ved tilsynsmyndighedens iværksættelse af de fornødne foranstaltninger efter stk. 1

, skal de også tage hensyn til risiciene for menneskers sundhed ved at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand.

Stk 3. I tilfælde af manglende overholdelse af krav til indikatorparametrene i bilag 1, c, skal tilsynsmyndigheden sikre genoprettelse af drikkevandskvaliteten, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed.

Stk 4. Påvises et stof fra bekendtgørelsens bilag 1, f, og overstiger denne den vejledende værdi fastsat heri, skal vandforsyningen underrette tilsynsmyndigheden herom, og tilsynsmyndigheden skal sikre, at følgende foranstaltninger tages i betragtning, og at der træffes de foranstaltninger, der betragtes som relevante:

  1. 1) forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger,

  2. 2) passende kontrol efter stk. 1

    og reglerne i bilag 1 i bekendtgørelse om risikovurdering og risikostyring af tilstrømningsområder for indvindingssteder af drikkevand,

  3. 3) krav om, at vandforsyningen kontrollerer, om behandling er tilstrækkelig til at opnå de vejledende værdier og optimerer behandlingen, hvis det er nødvendigt, og

  4. 4) udbedrende foranstaltninger, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her