Dødsboskifteloven § 115

Lov om skifte af dødsboer.

Lov nr. 383 af 22. maj 1996, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3. september 2021, som ændret ved lov nr. 697 af 24. maj 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023 og lov nr. 1553 af 12. december 2023

Kapitel 31. Forskellige bestemmelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 115

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ingen må handle som bobestyrer, midlertidig bobestyrer, forretningskyndig medhjælp, revisor eller vurderingsmand, hvis den pågældende er nærstående til nogen af arvingerne, disses værge eller skifteværge eller afhængig af disse, eller hvis der som følge af den pågældendes interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om den pågældendes upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.

Stk 2. Revisor eller vurderingsmand må heller ikke på nogen af de i stk. 1

nævnte måder være knyttet til bobestyreren eller til kasserer eller bogholder i afdødes erhvervsvirksomhed.

Stk 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingen alene foretages i egenskab af auktionsholder og til brug for bortsalg på offentlig auktion.

Stk 4. Bobestyrer, midlertidig bobestyrer, forretningskyndig medhjælp, revisor eller vurderingsmand må ikke erhverve nogen del af boets aktiver. Det samme gælder nærstående til disse personer eller ansatte i disse personers virksomheder.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her