Dimensionsbekendtgørelsen § 4
Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk.
Bekendtgørelse nr. 1447 af 27. november 2025I medfør af § 51, stk. 8, 4. pkt. , § 68, stk. 1 , § 84, stk. 1 , § 85, stk. 1 , og § 118, stk. 15, 1. pkt. , og stk. 16 og 17, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, som ændret ved lov nr. 567 af 27. maj 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 2. Køretøjers bredde
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Ved kørsel med løst læsset hø, halm eller utærsket sæd eller med motorredskab, arbejds- eller påhængsredskab særligt indrettet til landbrugs-, skovbrugs- eller vejarbejde kan bredden for såvel det trækkende køretøj som påhængskøretøjet overstige 2,55 m. Bredden må dog kun overstige 3,30 m, hvis der køres mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har redskabet i fælleseje, mellem en maskinstation og dennes kunder eller til og fra værksted. Reglerne i § 3, stk. 5 og 6 , finder tilsvarende anvendelse på den i 1. og 2. pkt. nævnte kørsel.
Stk 2. Traktor og traktorpåhængsvogn må have en bredde på indtil 3,00 m, hvis breddens overskridelse af 2,55 m alene skyldes bælte- eller hjulmontering samt hjulafskærmning. En sådan traktor eller traktorpåhængsvogn må kun benyttes til kørsel mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har køretøjerne i fælleseje, mellem en maskinstation og dennes kunder, til og fra syn eller til og fra værksted.
Stk 3. Politiet kan forbyde den i stk. 1 og stk. 2 nævnte kørsel, når særlige forhold taler derfor.
Stk 4. Et køretøj med temperaturkontrolleret opbygning må have en bredde på indtil 2,60 m.
Stk 5. En sneplov må have en bredde på indtil 3,50 m, dog 4,90 m ved anvendelse på motorvej.
Stk 6. Redningsberedskabet, politiet og forsvaret må, når der er tale om nødvendig kørsel i direkte forbindelse med de pågældende myndigheders opgavevaretagelse, transportere en redningsbåd på indtil 3,30 m bredde på påhængsvogn, som kobles efter bil godkendt hertil, uanset, at § 3, stk. 4 , ikke er opfyldt.
Stk 7. Traktor og motorredskab må trække ubelæsset traktorpåhængsvogn opbygget som buffertank mellem mark og avlsgård med en bredde på indtil 3,30 m.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her