Designloven § 38
Designloven.
Lov nr. 1259 af 20. december 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 29. januar 2019, som ændret ved lov nr. 1668 af 30. december 2024 og lov nr. 1753 af 29. december 2025Bekendtgørelse nr. 808 af 27. juni 2014 om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v. ophæves.
Kapitel 7. Straf- og erstatningsansvar m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 38
Med henblik på at forebygge yderligere designindgreb kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der udgør et designindgreb, skal
1) tilbagekaldes fra handelen,
2) endeligt fjernes fra handelen,
3) tilintetgøres,
4) udleveres til den forurettede eller
5) ændres på en nærmere angiven måde.
Stk 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende produkter.
Stk 3. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.
Stk 4. Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk 5. Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i designets beskyttelsestid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt,
2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her