Delegationsbekendtgørelse § 28
Bekendtgørelse om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.
Bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021I medfør af § 80, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, § 59, stk. 1 og 2, i lov om forurenet jord , jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, § 48, stk. 1 og 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet , jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019, § 63, stk. 1 og 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, § 27, stk. 1 og 2, i lov om miljø og genteknologi , jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2017, § 43, stk. 1 og 2, i lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 27. marts 2017, § 5, stk. 1 og 2, i lov om vandforsyning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1450 af 5. oktober 2020, § 48, stk. 1 og 2, i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken , jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 26. januar 2017, § 70, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019, § 38, stk. 1 og 2, i lov om råstoffer , jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017, § 78, stk. 1 og 3, i lov om vandløb , jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, § 7a , § 45, stk. 1 , og § 47 i lov om kemikalier , jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017, § 18, stk. 1 og 2, i lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram , jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 26. januar 2017, § 43, stk. 1 , og § 61 i lov om skove , jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, § 49, stk. 1 og 3, i lov om jagt og vildtforvaltning , jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, § 50, stk. 1 og 2, i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017, § 15, stk. 1 og 2, i lov om havstrategi , jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019, § 43, stk. 1 og 2, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) , jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020, § 14 a, stk. 1 og 2, i lov om okker (Okkerloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 10. december 2015, § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ , § 32 i lov om vandplanlægning , jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, § 9, stk. 1 og 2, i lov nr. 1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer , § 7, stk. 3, i lov nr. 1518 af 27. december 2014 om Den Danske Naturfond , § 110, stk. 3, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, § 1, stk. 1, i lov om Landdistriktsfonden , jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020, og tekstanmærkning nr. 106, stk. 6, ad 24.52.31, til § 24 på finansloven for finansåret 2021 fastsættes:
Kapitel 2. Miljøstyrelsens administrative beføjelser og opgaver efter Miljøministeriets lovgivning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 28
Lov om jagt og vildtforvaltning
Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning delegeres fra miljøministeren til Miljøstyrelsen:
1) Tillade mærkning af vildt, jf. lovens § 9 .
2) Iværksætte bevaringsforanstaltninger for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, jf. lovens § 9 a, stk. 1 .
3) Iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter, jf. lovens § 9 a, stk. 2 .
4) Etablere en rådgivningsordning, der rådgiver om beskyttelse af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1, jf. lovens § 9 a, stk. 4 .
5) Yde tilskud til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, dog ikke for så vidt angår tilskud til etablering af mindre vådområder og tilskud i henhold til ordningen "Plant for vildtet", jf. lovens § 12 .
6) Drage omsorg for, at reglerne for vildtreservater sendes til ejerne og brugerne af de ejendomme, som reglerne omfatter, og tinglysning af reglerne på de pågældende ejendomme, jf. lovens § 33, stk. 3 .
7) Fastsætte erstatning til ejere og brugere af ejendomme, der er omfattet af et vildtreservat, samt foranledige, at tilkendte erstatninger udbetales, jf. lovens § 34 .
8) Bestemme, om der i forbindelse med nedlæggelse af et vildtreservat skal betales et beløb til staten, samt fastsætte beløbets størrelse, jf. lovens § 36, stk. 2 .
9) Pålægge en grundejer at foretage foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i lovens § 37 , samt i givet fald udføre foranstaltningen, dog kun for så vidt angår vildt, der ikke er fastsat jagttid for, jf. lovens § 38 .
10) Inddrage jagttegn, hvis det skønnes, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter lovens § 40, stk. 1, nr. 3 , jf. lovens § 42, stk. 1 .
11) Bestemme, om generhvervelse af jagttegn skal betinges af ny jagt-, hagl-, riffel- eller bueprøve, jf. lovens § 42, stk. 2 .
12) Gøre undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 4, stk. 1 , § 18, stk. 1 og 2 , § 19, stk. 2 , § 23, stk. 1 og 3 , § 24 , § 26 , § 28, stk. 1 og § 30, stk. 1 , jf. lovens § 46, stk. 1 .
13) Gøre undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 6 a, stk. 1 og 2 , § 7, stk. 1 og 2 , §§ 8 og 25 , jf. lovens § 46, stk. 2 .
14) I ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra lovens § 25 af andre årsager end nævnt i lovens § 46, stk. 2 , jf. lovens § 46, stk. 4 .
15) Foranledige ulovlige forhold lovliggjort, jf. lovens § 47, stk. 3 .
16) Foranledige påbud om berigtigelse af ulovlige forhold tinglyst samt, når forholdet er berigtiget, aflyse påbuddet af tingbogen, jf. lovens § 48, stk. 2 .
17) Foretage nødvendige foranstaltninger for at berigtige forhold påbudt ved dom, jf. lovens § 48, stk. 3 .
18) Adgang uden retskendelse til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt styrelsen i medfør af jagt- og vildtforvaltningslovgivningen, jf. lovens § 50 .
19) Træffe passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter, jf. lovens § 52, stk. 5 .
20) Påse, at pligterne efter lovens § 53 c, stk. 1 og 2 , opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter lovens § 53 f , jf. lovens § 53 c, stk. 3 .
21) Påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Herunder påbyde den ansvarlige for driften for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lignende med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet, jf. lovens § 53 d .
22) Meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften, hvis den ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, jf. lovens § 53 e, stk. 2 .
23) Træffe afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven og offentliggøre afgørelsen, jf. lovens § 53 f, stk. 1 og 2 .
24) Træffe afgørelse om, at der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, uanset at der ikke efter lovens § 53 f kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden, jf. lovens § 53 g .
25) Træffe afgørelse efter lovens § 53 f eller § 53 g på anmodning fra en klageberettiget efter lovens § 53 k, stk. 1, nr. 2-5 , jf. lovens § 53 i, stk. 1 .
26) Afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i lovens § 53 i, stk. 2 , jf. lovens § 53 i, stk. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her