Dambrugsbekendtgørelsen § 13

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug.

Bekendtgørelse nr. 1567 af 7. december 2016

I medfør af § 3, stk. 3

, § 7, stk. 1, nr. 1-3 , 6 og 11 , § 7 a, stk. 1 , § 29 , § 35, stk. 2 , § 39, stk. 3 og 4 , § 41 b, stk. 1 og 3 , § 73 , § 79 b, stk. 1, nr. 7 , 10-11 og 13 , § 89 b og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, § 8 , § 22, stk. 6 , § 74 c og § 84, stk. 2, i lov om vandforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 28. september 2016, § 70 b i lov om naturbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016, og § 70 b i lov om vandløb , jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 28. september 2016, fastsættes:

Kapitel 3. Emmisionsbaseret regulering

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I godkendelsen skal kommunalbestyrelsen udover de vilkår, der følger af § 21 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog stk. 3

, endvidere fastsætte egenkontrolvilkår således, at det sikres,

  1. 1) at prøvetagning og egenkontrol er i overensstemmelse med bilag 4,

  2. 2) at der kontinuerligt skal måles vandføring af både det samlede vandindtag og den samlede vandafledning fra ferskvandsdambruget (målenøjagtighed på +/- 5 %), jf. bilag 1, dog kun den samlede vandafledning ved indvinding af kildevæld,

  3. 3) at de i bilag 4, punkt 2, nævnte supplerende oplysninger ved prøveudtagningen skal noteres i driftsjournalen,

  4. 4) at prøverne skal udtages, jf. bilag 4, punkt 1, og analyseres for de i bilag 4 nævnte parametre af et akkrediteret laboratorium, og

  5. 5) at resultatet af prøverne samt supplerende oplysninger skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 4 uger efter, at prøverne er udtaget.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte følgende vilkår om antallet af egenkontrolprøver:

  1. 1) Der skal inden for en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) udtages 26 prøvesæt på det samlede udledningsvand og 26 prøvesæt af det samlede vandindtag, som forsyner ferskvandsdambruget med vand. Under forudsætning af, at ferskvandsdambruget udelukkende anvender vandindtag fra dræn- eller grundvand (målenøjagtighed på +/-5%), og koncentrationerne i de udtagne prøver på indløbsvandet er stabile, nedsættes antallet af prøvetagninger på indløbsvandet efter 1 år til 12 prøver.

  2. 2) Prøveudtagningen skal fordeles jævnt over driftsperioden. Ved 26 prøver udtages 2-3 pr. måned og ved 12 prøver udtages et prøvesæt pr. måned.

Stk 3. Kommunalbestyrelsen kan erstatte vilkår efter stk. 1

og 2 med vilkår, der giver mindst samme præcision og statistisk sikkerhed for bestemmelsen af indtagne og udledte stofmængder og koncentrationer, som efter metoden i bilag 4.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her