Dagtilbudsloven kapitel 4
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).
Afsnit II Dagtilbud til børn indtil skolestart
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 4. Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 23
Optagelse og pasningsgaranti i opholdskommunen
Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud indtil skolestart, som er det tidspunkt, hvor barnet enten begynder i fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud for undervisningsstart, påbegynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse.
Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni og den 24. december tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4 , eller § 21, stk. 2 og 3 .
Stk 3. Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud efter § 19, stk. 2-4 , eller § 21, stk. 2 og 3 , dog ikke dagtilbud, hvor hovedsproget efter kommunalbestyrelsens beslutning, jf. § 22 a, stk. 2 , er engelsk, tysk eller fransk, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Ønsker forældrene en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.
Stk 4. Ønsker kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter stk. 2 og 3 at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder og boligområder omfattet af § 26 c, stk. 1 , plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et boligområde, der optræder på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v. , eller et boligområde omfattet af § 26 c, stk. 1 , skal barnet ligeledes tilbydes en plads i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4 , eller § 21, stk. 2 eller 3 , som ikke er beliggende i et udsat boligområde eller et boligområde omfattet af § 26 c, stk. 1. I det første år, hvor et boligområde optræder på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v. , gælder 1. pkt. fra den 1. maj i det følgende kalenderår.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her