Cirkulære om våben og ammunition m.v. § 20
Cirkulære om våben og ammunition m.v..
Cirkulære nr. 10066 af 29. oktober 2025Kapitel 2. Bestemmelser om særligt farlige skydevåben, herunder pistoler samt ammunition og væsentlige dele til særligt farlige skydevåben
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 20
Til aktivt skydende medlemmer af skytteforeninger under DGI, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) eller Dansk Firmaidræt kan der gives våbentilladelse til pistoler, hvis:
1) ansøgeren er fyldt 20 år,
2) ansøgeren er kendt som en absolut pålidelig person, og
3) ansøgeren i mindst 2 år har været aktivt skydende medlem af en skytteforening som nævnt ovenfor eller en skytteforening under Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark).
Stk 2. Skytter mellem 16 og 19 år, der deltager i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)s Talentudviklingsprogram, kan gives dispensation fra alderskravet i stk. 1, nr. 1 , hvis:
1) pistolen er kaliber .22, og
2) forældremyndighedsindehaveren, når skytten er under 18 år, skriftligt giver samtykke dertil, herunder er bekendt med de regler, der knytter sig til våbenpåtegning og påtager sig at sørge for våbnets opbevaring.
Stk 3. Formanden for ansøgerens skytteforening skal skriftligt bekræfte, at stk. 1, nr. 3 , er opfyldt.
Stk 4. En tilladelse efter stk. 1 kan kun angå våben:
1) der er omfattet af skydeprogrammerne for den organisation, ansøgeren tilhører,
2) som har en totallængde på mindst 210 mm målt uden eventuelt skæfte eller afskruelige dele, og
3) som er godkendt af Rigspolitiet efter forhandling med de organisationer, der er nævnt i stk. 1 .
Stk 5. Ved ansøgninger om tilladelse til pistoler, hvor ansøgeren i forvejen har tilladelse til minimum to pistoler med samme eller tilsvarende kaliber som det våben, der ansøges om tilladelse til, skal ansøgeren afkræves en begrundelse for, at ansøgeren har behov for endnu en pistol. Tilladelse kan kun meddeles, hvis der foreligger særlige grunde, navnlig af sportslig karakter.
Stk 6. Ved ansøgninger om tilladelse til pistoler med større kaliber end 7,65 mm (.32) skal ansøgeren herudover have minimum 6 måneders erfaring med skydning med pistol med samme eller tilsvarende kaliber som det våben, der søges om tilladelse til.
Stk 7. Tilladelse til flere end 6 pistoler med større kaliber end 5,6 mm (.22) kan kun gives undtagelsesvis, og hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dette gælder dog ikke forladepistoler som nævnt i stk. 8 .
Stk 8. Medlemmer af en skytteforening under Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) kan få våbentilladelse til forladepistoler. Stk. 1 , stk. 3 og stk. 4, nr. 2 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 9. Medlemmer af de skytteforeninger, som er nævnt i stk. 1 , kan fra de er fyldt 18 år gives transporttilladelse til foreningens pistoler til brug i forbindelse med konkurrenceskydning, stævner m.v. Medlemmerne skal opfylde vandelskravene i våbenbekendtgørelsens § 48 .
Stk 10. Det skal fremgå af tilladelsen, at våbnet alene må anvendes til de aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) eller Dansk Firmaidræt har godkendt for det pågældende våben.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her