Bygningsreglementet § 10

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18).

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019, som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 5. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 2. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 7. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 6. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022, bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023, bekendtgørelse nr. 855 af 26. juni 2024, bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2024, bekendtgørelse nr. 271 af 11. marts 2025, bekendtgørelse nr. 285 af 18. marts 2025, bekendtgørelse nr. 851 af 23. juni 2025 og bekendtgørelse nr. 1485 af 1. december 2025

I medfør af § 2, stk. 4

, § 3 , § 4 B, stk. 1 , § 4 C , § 5 , § 6, stk. 1, litra a-d , f , g , j , k og l , § 6, stk. 2 og 3 , § 7, stk. 1 , § 8, stk. 1 og 2 , § 9, stk. 1 , § 10, stk. 1 , § 12, stk. 6 , § 16 A , § 16 B, stk. 1 , § 16 C, stk. 9 , § 18, stk. 5 , § 21, stk. 1 og 3 , § 22, stk. 9 , § 28, stk. 3 , 4 og 7 , § 30, stk. 2 , § 30 A og § 30 C i byggeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som senest ændret ved lov nr. 2156 af 27. november 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 945 af 21. juni 2022 om Bolig- og Planstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig- og byggeområdet:

Afsnit 1 Administrative bestemmelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 10

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En ansøgning om byggetilladelse skal indeholde:

  1. 1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.

  2. 2) Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår.

  3. 3) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.

  4. 4) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

  5. 5) Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet som er relevant for byggearbejdet.

Stk 2. En ansøgning om byggetilladelse skal, hvis det er relevant for byggearbejdet, indeholde:

  1. 1) Oplysning om forhold vedrørende kapitel 8

    og kapitel 20 .

  2. 2) Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 26

    om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner.

  3. 3) For ombygninger og forandringer af eksisterende byggeri, hvor de bærende konstruktioners virkemåde ændres, skal der indsendes oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse det berørte konstruktionsafsnit kan henføres til, jf. kapitel 26

    om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner.

  4. 4) Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27

    om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold.

  5. 5) For ombygninger og forandringer af eksisterende byggeri, hvor forudsætningerne for de brandmæssige forhold ændres, skal der indsendes oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse det pågældende bygningsafsnit kan henføres til, jf. kapitel 27

    om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold. Det skal tages højde for, om ændringen påvirker andre dele af bygningens brandforhold.

  6. 6) Oplysninger om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133

    vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510 .

Stk 3. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen forlange supplerende dokumentation til belysning af byggearbejdets karakter og omfang, jf. stk. 1

og 2 .

Stk 4. For et byggearbejde i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. §§ 18

og 19 .

Stk 5. For et byggearbejde i brandklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. § 22

og 23 .

Stk 6. For byggearbejder, der henføres til konstruktionsklasse 1, jf. stk. 2, nr. 2

og 3 , er der ikke krav om, at dokumentationen udfærdiges af en certificeret statiker.

Stk 7. For byggearbejder, der henføres til brandklasse 1, jf. stk. 2, nr. 4

og 5 , er der ikke krav om, at dokumentationen udfærdiges af en certificeret brandrådgiver.

Stk 8. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

Stk 9. En ansøgning skal udformes på dansk eller engelsk.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her