Bygningsenergispareloven § 29
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Lov nr. 585 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 22. oktober 2025Kapitel 10. Registrering, oplysningspligt, klage, tilsyn, påbud og straf m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 29
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk 2. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Stk 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og
2) at afgørelser truffet af en under klima-, energi- og forsyningsministeren oprettet institution, et udvalg eller en anden offentlig myndighed, som klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til § 31, stk. 1 , har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her