Byfornyelsesloven § 75a
Lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Lov nr. 1234 af 27. december 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021, som ændret ved lov nr. 889 af 21. juni 2022 og lov nr. 679 af 3. juni 2023Kapitel 9. Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 75a
Påbud
Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. § 75, stk. 1-5 , og vil det ud fra en samlet økonomisk og bebyggelses-, brand- og sundhedsmæssig vurdering være rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, som afhjælper faren, kan kommunalbestyrelsen, samtidig med eller efter at der er nedlagt forbud efter § 76, stk. 1 , meddele ejeren påbud herom. Er der tale om bygninger, der ikke benyttes til beboelse eller ophold for mennesker, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud uden at have nedlagt forbud efter § 76, stk. 1 . Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for foranstaltningernes gennemførelse.
Stk 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejendomme, for hvilke kommunalbestyrelsen kan meddele påbud efter § 165, stk. 1, i lov om almene boliger m.v . og § 89, stk. 2, i lov om friplejeboliger .
Stk 3. Påbud efter stk. 1 skal
1) skriftligt meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål omfattes af påbuddet, og
2) indeholde oplysning om mulighederne for at søge offentlig støtte efter kapitel 3 eller 4 til at gennemføre påbuddet.
Stk 4. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen
1) lade foranstaltningerne udføre for ejerens regning,
2) forlange, at ejendommen med henblik på afhjælpning af de kondemnable forhold helt eller delvis skal afstås mod erstatning, jf. § 75 b, stk. 6 , eller
3) ændre påbuddet vedrørende en bygning, der ikke benyttes til beboelse eller ophold for mennesker, til et forbud efter § 76 .
Stk 5. Kommunalbestyrelsen kan lade påbuddet tinglyse på ejendommen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her