Buskørselsloven § 20a

Den registrerede ejer eller bruger af et motorkøretøj, som oprindeligt er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, hæfter over for føreren af køretøjet og andre personer, der er tilknyttet dennes virksomhed og efter dennes anmodning deltager i og medvirker til erhvervsmæssig personbefordring, for udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, til behandling m.v. i udlandet og hjemtransport i forbindelse med sygdom.

Stk 2. Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis den pågældende ved sin ansættelse svigagtigt har fortiet sygdommen, denne er selvforskyldt eller udgifterne afholdes efter

1. 1) lovgivningen om arbejdsskadeforsikring,

2. 2) lovgivningen om offentlig sygesikring,

3. 3) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller

4. 4) bestemmelser i internationale overenskomster om social sikring.

Stk 3. Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på udgifter til retshjælp og lignende udgifter, der opstår under kørsel i udlandet i tilfælde af konflikter med udenlandske myndigheder som følge af handlinger eller undladelser, der har en naturlig forbindelse med transportens udførelse.

Stk 4. Den, der hæfter efter stk. 1

, jf. stk. 2

og 3

, skal stille sikkerhed for opfyldelsen af sine eventuelle forpligtelser, forinden et køretøj kører ud af landet.

Stk 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om hæftelsen, herunder om dens omfang efter stk. 1

, jf. stk. 2

og 3

, og om sikkerhedsstillelsen efter stk. 4

. Transportministeren kan fastsætte regler om fritagelse for sikkerhedsstillelse ved kørsel inden for nærmere angivne områder.