Buskørselsloven § 20a
Lov om buskørsel.
Lov nr. 115 af 29. marts 1978, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023, som ændret ved lov nr. 306 af 25. marts 2025Kapitel 4 c. Hæftelse ved international kørsel
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 20a
Den registrerede ejer eller bruger af et motorkøretøj, som oprindeligt er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, hæfter over for føreren af køretøjet og andre personer, der er tilknyttet dennes virksomhed og efter dennes anmodning deltager i og medvirker til erhvervsmæssig personbefordring, for udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, til behandling m.v. i udlandet og hjemtransport i forbindelse med sygdom.
Stk 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende ved sin ansættelse svigagtigt har fortiet sygdommen, denne er selvforskyldt eller udgifterne afholdes efter
1) lovgivningen om arbejdsskadeforsikring,
2) lovgivningen om offentlig sygesikring,
3) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller
4) bestemmelser i internationale overenskomster om social sikring.
Stk 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til retshjælp og lignende udgifter, der opstår under kørsel i udlandet i tilfælde af konflikter med udenlandske myndigheder som følge af handlinger eller undladelser, der har en naturlig forbindelse med transportens udførelse.
Stk 4. Den, der hæfter efter stk. 1 , jf. stk. 2 og 3 , skal stille sikkerhed for opfyldelsen af sine eventuelle forpligtelser, forinden et køretøj kører ud af landet.
Stk 5. Transportministeren fastsætter nærmere regler om hæftelsen, herunder om dens omfang efter stk. 1 , jf. stk. 2 og 3 , og om sikkerhedsstillelsen efter stk. 4 . Transportministeren kan fastsætte regler om fritagelse for sikkerhedsstillelse ved kørsel inden for nærmere angivne områder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her