Borteblevneloven § 25

Er der ikke vished for, at en arving har overlevet arveladeren, udlægges der ingen arv til ham. Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet – i boer behandlet ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet – at kræve arven fra dem, som har fået den udlagt. Såfremt arvingen er død i dette tidsrum, får den, som herefter er berettiget til arven, samme ret, som arvingen ville have haft.

Stk 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om skifte af dødsboer

finder herved anvendelse.

Stk 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17

, hvis den udløber før fristen i stk. 1

.

Stk 4. Er der nogen sandsynlighed for, at en arving har overlevet arveladeren, kan skifteretten uanset regelen i stk. 1

, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at den arv, som eventuelt kan tilfalde denne arving, foreløbig bestyres i en forvaltningsafdeling, jf. værgemålslovens § 35, stk. 1

, som tilhørende boet, medens dette i øvrigt sluttes. Når de fornødne undersøgelser er foretaget, dog senest 1 år efter arvens indsættelse i en forvaltningsafdeling, optager skifteretten spørgsmålet om udlodning af arven til endelig behandling.