Børne- og ungeydelsesloven § 4f

Udbetaling af børne- og ungeydelse til ydelsesmodtageren ophører i en periode på 5 år, hvis denne ved endelig dom er idømt bøde eller betinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 101 a, stk. 1

, § 114 c, stk. 3

, §§ 114 d

, 114 e

eller 114 g

for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1

, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Perioden i 1. pkt. regnes fra tidspunktet for den endelige dom. Udbetaling af børneydelsen ophører fra det kvartal, der følger efter det kvartal, hvor den endelige dom er afsagt. Udbetaling af ungeydelsen ophører fra den måned, der følger efter den måned, hvor den endelige dom er afsagt.

Stk 2. Er udbetalingen af børne- og ungeydelsen til den dømte ophørt efter stk. 1

, udbetales børne- og ungeydelsen til den anden forældremyndighedsindehaver, jf. § 4, stk. 1

, eller til den person eller de personer, der har taget barnet i pleje, jf. § 4, stk. 7

. Udbetaling Danmark kan bestemme, at den dømtes del af børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet eller den unge.

Stk 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af børne- og ungeydelse udbetalt til den dømte i den periode, hvor udbetalingen skal ophøre efter stk. 1

. Det er ikke et krav i forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at den dømte skal have modtaget den for meget udbetalte børne- og ungeydelse mod bedre vidende.

Stk 4. Er udbetalingen af børne- og ungeydelsen ophørt efter stk. 1

, udbetales den dømtes del af børne- og ungeydelsen automatisk til den dømte på ny efter § 4, stk. 1

, medmindre § 4, stk. 5

eller 7

, finder anvendelse. Udbetaling efter 1. pkt. kan ske efter en periode på 5 år regnet efter reglerne i stk. 1, 2.-4. pkt.