Bødebekendtgørelsen § 6
Bekendtgørelse om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 275 af 12. februar 2026I medfør af § 90, stk. 3 , § 93, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, jf. § 997, stk. 2, 2. pkt. , og § 1013, stk. 2, i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, § 90, stk. 3, § 92, stk. 2, 1. pkt., § 93, stk. 2, og § 111, stk. 3, i lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 1024, stk. 2, 2. pkt., og § 1039, stk. 4, i retsplejelov for Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 27. april 2025, og jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden , som ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, fastsættes:
Kapitel 2. Opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Opkrævningsskrivelsen, jf. § 3 , skal indeholde orientering om, at sagen ved betalingsfristens udløb vil blive overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 2 og 3 ,
1) hvis beløbet ikke inden da er betalt, eller
2) politiet ikke har nået at færdigbehandle en eventuel ansøgning om henstand eller afdragsvis betaling efter § 4 .
Stk 2. I sager omfattet af § 5, stk. 7 , skal opkrævningsskrivelsen, jf. § 3 , indeholde orientering om, at myndighederne i det pågældende land, hvor skyldner har bopæl eller hjemsted, kan anmodes om at fuldbyrde bødekravet, hvis beløbet ikke er betalt inden betalingsfristens udløb.
Stk 3. Opkrævningsskrivelsen skal endvidere indeholde vejledning om
1) politiets mulighed for at give tilladelse til henstand og afdragsvis betaling efter reglerne i § 4 ,
2) at spørgsmål om tilladelse til henstand og afdragsvis betaling i videre omfang afgøres af restanceinddrivelsesmyndigheden, og
3) at under hensyn til bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 , bør ansøgning om tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling efter § 4 indgives hurtigst muligt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her