Betalingsloven § 4

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v..

Lov nr. 863 af 23. december 1987, jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 27. oktober 2025

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Spildevandsforsyningsselskabet kan yde henstand med betalingen af tilslutningsbidrag.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ejendomsejerens ret til at modtage og spildevandsforsyningsselskabets pligt til at fremsætte tilbud om udførelse af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af afgørelser truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4

, og § 30, stk. 1 , mod ejendomsejerens betaling herfor og for eventuelt tilslutningsbidrag ved en afdragsordning. Dette gælder dog ikke i sager om påbud om separatkloakering truffet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 .

Stk 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om aftaler om afdragsordning i henhold til stk. 2

, herunder om aftalens vilkår, for så vidt angår afdragsperiode, risikotillæg og renter, samt om spildevandsforsyningsselskabets oplysningspligt over for ejendomsejeren i forbindelse med aftalens indgåelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabets pligt til at sikre spildevandsforsyningsselskabets fordring som følge af afdragsordningen.

Stk 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager efter stk. 2

og om socioøkonomiske kriterier og dokumentationskrav, der skal være opfyldt for at kunne modtage tilbud.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her